Du kan trække dét fra på selvangivelsen, som du giver til godkendte organisationer ud over de første 500 kr. Gaver til forskellige organisationer kan tælles sammen. Eneste betingelse er, at hver enkelt organisation får mindst 500 kr. I 2008 kan du højst fradrage 14.000 kr. fordelt på én eller flere foreninger. Det maksimale fradrag på 14.000 kr. opnås først, når de gaver, som kan tages i betragtning, udgør 14.500,- kr. (14.000 kr. + 500 kr.).
Fra og med skatteåret 2008 er der nye fradragsregler. Nu skal organisationerne indberette alle gaver til SKAT med henblik på at give fradragsret til gavegiverne. Dit fradrag vil derefter fremgå af din selvangivelse.
Denne indberetning til SKAT er en obligatorisk ordning, og den er en forudsætning for, at du som gavegiver kan opnå fradrag for den gave, du har givet. Du vil ikke længere selv kunne anføre gaver på selvangivelsen. Vi skal kende dit CPR-nummer for at kunne indberette til SKAT.
Denne tekst er “stjålet” fra YFC’s hjemmeside.


