Hvorfor vælger man at forlade sit gode og trygge landmandsliv i Danmark? Det er et af de spørgsmål, som jeg er blevet stillet flere gange – og ikke mindst har stillet mig selv det sidste stykke tid.
Selvfølgelig har der været en masse overvejelser. Der er – og har været – mange ting, som skal forberedes, inden man kan forlade sit landbrug i to år.
Vi har været meget heldige at finde Torben, som er den unge mand, der får det overordnede ansvar for kviehotellet, mens vi er væk. Han er fuld kompetent til opgaven – og ser det også som en mulighed for at få en masse ledelseserfaring.


